#Læringsunivers

10 eksempler på estimeret vs. realiseret produktion

Se, hvordan vi hos Arnstrøm beregner den forventede produktion af et solcelleanlæg – og hvordan de rammer den faktiske produktion.

Estimeret vs. realiseret produktion Arnstrøm

Dato:

07.08.2026

Læsetid:

4 min.

Emne:

Solcelleanlæg

Skrevet af:

Malte Kronwall

Video med:

Daniel Wollbrect

Skrevet af:

Malte Kronwall

Video med:

Daniel Wollbrect

Hvor meget kan du forvente, at et solcelleanlæg producerer?

Når vi hos Arnstrøm dimensionerer et solcelleanlæg, beregner vi altid, hvor meget strøm anlægget forventes at producere. Produktionsestimatet er en vigtig del af beslutningsgrundlaget, fordi det er med til at skabe realistiske forventninger til både anlæggets produktion og den løsning, vi anbefaler.
For os handler det ikke om at beregne det højest mulige produktionstal. Det handler om at komme så tæt som muligt på et realistisk niveau ud fra den konkrete bolig og de forhold, anlægget skal producere under.

Et estimat er dog stadig et estimat. Ingen beregning kan på forhånd fastslå præcis, hvor mange kilowatt-timer et anlæg vil producere i et bestemt år, fordi blandt andet solindstråling og vejrforhold varierer.
Derfor er det interessante heller ikke, om beregningen rammer den enkelte kilowatt-time. Det interessante er, om det produktionsniveau, kunden bliver præsenteret for inden installationen, viser sig at være realistisk, når anlægget kommer i drift.

Hvad betyder estimeret produktion?

Når en kunde hos Arnstrøm får beregnet et solcelleanlæg, indgår en estimeret årsproduktion i kWh. Tallet angiver den mængde strøm, som det konkrete anlæg forventes at kunne producere på et år ud fra beregningens forudsætninger.
Hvis den estimerede årsproduktion eksempelvis er 8.000 kWh, er det ikke en garanti for, at anlægget vil producere præcis 8.000 kWh hvert år. Det er vores beregnede forventning til produktionen.

Her er det vigtigt at skelne mellem kWp og kWh:

kWp (kilowatt-peak) beskriver solcelleanlæggets nominelle effekt under standardiserede testforhold og er dermed et udtryk for anlæggets installerede kapacitet.

kWh (kilowatt-timer) beskriver den mængde energi, som anlægget producerer over en given periode.

Et anlæg på 8 kWp producerer derfor ikke automatisk 8.000 kWh om året. To anlæg med samme kapacitet kan have forskellig forventet produktion, fordi forhold som placering, orientering og skygge kan være forskellige.
Det er netop derfor, at vores produktionsberegning tager udgangspunkt i den konkrete bolig frem for alene anlæggets størrelse.

Sådan beregner vi den estimerede produktion hos Arnstrøm

For at skabe et så realistisk produktionsestimat som muligt tager beregningen hos Arnstrøm udgangspunkt i de konkrete forhold omkring den enkelte ejendom.

Vi anvender et 3D-program baseret på LiDAR-teknologi til at kortlægge ejendommen og dens omgivelser. Her analyseres blandt andet tagets størrelse, hældning og orientering samt forhold, der kan skabe skygge på solcellerne – eksempelvis træer, skorstene og omkringliggende bygninger.
Skyggepåvirkningen kan ændre sig både gennem dagen og hen over året. Ved hjælp af 3D-modellen kan det simuleres, hvordan skygger bevæger sig over taget, og hvordan forskellige dele af anlægget forventes at blive påvirket.
De konkrete forhold omkring boligen kombineres med historiske klimadata og data for solindstrålingen i området. Det gør det muligt at modellere den forventede produktion over året frem for at basere beregningen på et generelt produktionstal.

Derudover indgår de tekniske egenskaber ved det anlæg, vi har sammensat til kunden. Det gælder blandt andet:

  • anlæggets samlede kapacitet i kWp
  • panelernes effektivitet
  • inverterens ydeevne
  • panelernes orientering og placering
  • skyggepåvirkning
  • forventede systemtab fra blandt andet temperatur, kabelføring og konvertering af strømmen.

 

Når de forskellige forhold kombineres, får vi et estimat for anlæggets forventede produktion i kWh. Produktionen kan samtidig fordeles over årets måneder, så vi ikke kun får et samlet årstal, men også et billede af, hvordan produktionen forventes at fordele sig gennem året.
Det er disse estimater, vi efterfølgende kan holde op mod den faktiske produktion fra de anlæg, vi har installeret.

Grafen fra Køge øverst på siden er et konkret eksempel fra en Arnstrøm-kunde og viser den estimerede og realiserede produktion måned for måned gennem 2025.

Hvorfor kan den faktiske produktion afvige fra estimatet?

Selv med en detaljeret beregning kan vi naturligvis ikke forudsige det kommende års vejr.
Historiske data for solindstråling er med til at skabe et realistisk beregningsgrundlag, men de faktiske soltimer, temperaturer og vejrforhold vil variere. Derfor kan den realiserede produktion ende både over og under vores estimat.
Det afgørende er derfor ikke, om produktionen følger estimatet præcist måned for måned, men om beregningen giver et realistisk billede af det produktionsniveau, kunden kan forvente.

Grafen fra Køge illustrerer netop dette. Her blev årsproduktionen estimeret til 5.712 kWh, mens den faktiske produktion i 2025 endte på 7.889,2 kWh. Den realiserede produktion lå dermed 2.177,2 kWh – eller 38,1 % – over vores oprindelige estimat.

Produktionen varierede samtidig betydeligt gennem året – fra 85,2 kWh i januar til 1.324,3 kWh i juni. Det understreger, hvorfor et solcelleanlæg ikke bør vurderes på baggrund af enkelte måneder.
At anlægget i Køge producerede 38,1 % mere end estimeret betyder heller ikke, at samme merproduktion kan forventes hvert år. Det viser, hvordan vores oprindelige beregning holdt op mod den faktiske produktion i netop 2025.

Estimeret og realiseret produktion på 10 solcelleanlæg

For de ti anlæg foreligger både den estimerede årsproduktion og den realiserede produktion for 2025.
Det gør det muligt at se, hvordan produktionsberegningerne har forholdt sig til den efterfølgende produktion på tværs af forskellige anlægsstørrelser og orienteringer.

Case
Forbrug
Anlæg
Placering
Estimeret produktion
Realiseret produktion
Forskel
Roskilde
12000
11,7 kWp
Øst/vest
8.042 kWh
9.463,6 kWh
+1.421,6 kWh
Brønshøj
10000
6,3 kWp
Sydvest
5.439 kWh
5.372 kWh
-67 kWh
Jyllinge
12000
12,6 kWp
Øst/vest
9.507 kWh
10.491,3 kWh
+984,3 kWh
Køge
7169
7,2 kWp
Øst/vest
5.712 kWh
7.889,2 kWh
+2.177,2 kWh
Roskilde
7000
8,1 kWp
Syd
7.273 kWh
9.141,6 kWh
+1.869 kWh
Ishøj
6000
6,3 kWp
Syd
5.383 kWh
5.932,2 kWh
+549,2 kWh
Vanløse
7200
7,2 kWp
Øst/vest
5.395 kWh
6.184,9 kWh
+789,9 kWh
Slangerup
12000
14,8 kWp
Syd/øst/vest
12.152 kWh
16.251 kWh
+4.099 kWh
Holbæk
10000
8,1 kWp
Syd
7.213 kWh
7.863,9 kWh
+650,9 kWh
Asnæs
7.000
8,1 kWp
Syd
6.830 kWh
6.571 kWh
-259 kWh

På tværs af de ti anlæg var den gennemsnitlige estimerede årsproduktion 7.346 kWh, mens den gennemsnitlige realiserede produktion var 8.732 kWh.
På 9 ud af 10 anlæg var den realiserede produktion højere end estimatet.
Det eneste anlæg, der endte under den estimerede produktion, var Brønshøj. Her var produktionen estimeret til 5.439 kWh og endte på 5.372 kWh – en forskel på blot 67 kWh, svarende til cirka 1,2 %.
På de øvrige anlæg varierer forskellen mellem estimeret og realiseret produktion betydeligt.

Tallene skal derfor ikke læses som en forventning om, at et solcelleanlæg generelt vil producere en bestemt procentdel mere end beregnet. De viser derimod, hvordan de konkrete produktionsestimater har forholdt sig til den faktiske produktion gennem 2025. Det er en vigtig forskel.

Et estimat skal ikke vurderes på, om den faktiske produktion ender højere end beregnet. Det skal vurderes på, om beregningen giver et realistisk grundlag for de forventninger og økonomiske overvejelser, der knytter sig til anlægget.

Et højt produktionstal er ikke nødvendigvis en bedre beregning

Når forskellige solcelleløsninger sammenlignes, kan det være nærliggende at fokusere på den forventede årsproduktion.
Hvis det ene tilbud viser 7.000 kWh om året og det andet 8.000 kWh, kan det højeste tal umiddelbart virke som den bedste løsning.
Men en produktionsberegning bliver ikke bedre af at være optimistisk.

Et højt estimat har kun værdi, hvis forudsætningerne bag det er realistiske. Hvis den forventede produktion sættes for højt, kan det give et misvisende billede af anlæggets forventede ydelse – og dermed også påvirke de efterfølgende beregninger af eksempelvis økonomi og tilbagebetalingstid.
Derfor bør et produktionstal aldrig stå alene.
Det relevante er både at forstå hvor meget anlægget forventes at producere, og hvilke forudsætninger beregningen bygger på.

Produktion er ikke det samme som besparelse

Selvom produktionen er central i vores beregninger, fortæller antallet af producerede kilowatt-timer ikke alene, hvor stor økonomisk værdi et solcelleanlæg skaber for den enkelte kunde. 

Når solcellerne producerer samtidig med, at der bruges strøm i boligen, kan energien anvendes direkte. Producerer anlægget mere, end boligen bruger på det pågældende tidspunkt, kan overskuddet eksempelvis lagres i et batteri eller sendes videre til elnettet.
Derfor kan to husstande med samme årsproduktion få forskellig værdi ud af deres solcelleanlæg.
Det er også derfor, vi hos Arnstrøm ikke dimensionerer et anlæg ud fra produktion alene. Produktionen skal ses i sammenhæng med kundens elforbrug, forbrugsmønster og den samlede energiløsning.

Målet er ikke nødvendigvis at producere flest mulige kilowatt-timer, men at sammensætte et anlæg, hvor produktion og energibehov hænger fornuftigt sammen.

Dato:

07.08.2026

Læsetid:

6 min.

Emne:

Solcelleanlæg

Spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Få et overblik over nogle af de spørgsmål, som vi oftest får i vores FAQ sektion.

Solceller er en bæredygtig og økonomisk investering. De kan reducere dine elregninger markant, samtidig med at de øger din boligs værdi. Derudover bidrager du til den grønne omstilling og reducerer din CO₂-udledning.

Prisen afhænger af størrelse, type og installation. Et typisk anlæg til en almindelig husstand koster mellem 60.000 og 130.000 kr. inkl. montering. Vi tilbyder gerne et uforpligtende tilbud baseret på dine behov.

Tilbagebetalingstiden varierer afhængigt af dit elforbrug, anlæggets størrelse og elpriserne. I gennemsnit ligger tilbagebetalingstiden på 7–10 år. Derefter har du stort set gratis strøm i resten af anlæggets levetid, som ofte er 25+ år.

Der findes typisk fradrag via håndværkerfradraget (servicefradrag), men tilskud varierer og afhænger af politiske tiltag. Vi hjælper dig med at undersøge dine aktuelle muligheder.

Solceller kræver minimal vedligeholdelse. Et årligt tjek og eventuel rengøring er som regel nok. De har ingen bevægelige dele og er derfor meget driftssikre.

Ja, men i mindre mængder. Solceller producerer mest strøm i forår og sommer, men selv i overskyet vejr og om vinteren genereres der stadig energi.

Normalt ikke, hvis anlægget placeres på taget og følger lokalplanens bestemmelser. Dog kan visse kommuner kræve tilladelse – især i bevaringsværdige områder. Vi undersøger det for dig i forbindelse med dit projekt.

Det er enkelt – kontakt os via formularen herover, og vi vender hurtigt tilbage med rådgivning og et konkret tilbud, der passer til dit behov og din bolig.