Besøg vores læringsunivers, hvor du kan blive meget klogere på alt hardwaren til dit solcelleanlæg. Her finder du videoer og forklaringer.
En ny serie inden for energilagring, som er specialiseret i batteriløsninger, der kombinerer høj ydeevne, sikkerhed og lang levetid.
Styr din energi smart med en EMS-enhed og få mere ud af dit solcelleanlæg. Se den nyeste enhed med dansk support og dansk logik.
Få rådgivning på din adresse af en energi konsulent
Stilren integration af solcellepaneler direkte i taget.
Besøg vores læringsunivers, hvor du kan blive meget klogere på alt hardwaren til dit solcelleanlæg. Her finder du videoer og forklaringer.
En ny serie inden for energilagring, som er specialiseret i batteriløsninger, der kombinerer høj ydeevne, sikkerhed og lang levetid.
Styr din energi smart med en EMS-enhed og få mere ud af dit solcelleanlæg. Se den nyeste enhed med dansk support og dansk logik.
Få rådgivning på din adresse af en energi konsulent
Stilren integration af solcellepaneler direkte i taget.
Få rådgivning på din adresse af en energi konsulent
Stilren integration af solcellepaneler direkte i taget.
Skrevet af:
Malte Kronwall
Video med:
Daniel Wollbrect
At vælge et solcelleanlæg kan hurtigt føles uoverskueligt. Der findes mange produkter, tekniske specifikationer og forskellige løsninger, som alle lover store besparelser. Derfor kan det være svært at gennemskue, hvad der egentlig har betydning for, om et anlæg passer til netop din bolig.
Hos Arnstrøm tager vi udgangspunkt i fire grundelementer, når vi dimensionerer et solcelleanlæg. Ved at se på dit elforbrug, dit forbrugsmønster, hjemmets største strømslugere og dine fremtidsplaner kan vi sammensætte en løsning, der både giver en høj selvforbrugsgrad og en god økonomi – både nu og mange år frem.
Det første, vi ser på, er dit samlede elforbrug.
Men vi nøjes ikke med at kigge på, hvor mange kilowatt-timer du bruger om året. Vi analyserer også, hvordan dit forbrug fordeler sig hen over døgnet. Det har stor betydning for, hvor mange solceller dit anlæg bør bestå af, og hvor stort et batteri der giver mest værdi.
Målet er ikke nødvendigvis at producere mest mulig strøm, men at producere den mængde, der passer bedst til dit faktiske behov.
To husstande med samme årsforbrug kan have brug for vidt forskellige løsninger.
Bruger du eksempelvis størstedelen af din strøm om aftenen, kan et batteri være en stor fordel. Batteriet lagrer den strøm, solcellerne producerer i løbet af dagen, så du kan bruge den senere, når elpriserne ofte er højere.
Det øger dit selvforbrug og reducerer behovet for at købe strøm fra elnettet.
Bruger du derimod mest strøm midt på dagen, mens solen producerer mest, kan behovet for batterikapacitet være mindre.
Derfor spiller dit daglige forbrugsmønster en central rolle, når vi dimensionerer et solcelleanlæg.
Vi ser også på, hvilke installationer og apparater der bruger mest strøm i boligen.
Har du en varmepumpe, en elbil, et spabad eller andre større elforbrugere, har det stor betydning for både anlæggets størrelse og den optimale batterikapacitet.
Et batteri fungerer som dit eget energilager. Solcellerne producerer strøm i løbet af dagen, mens batteriet gemmer overskudsproduktionen, så du kan bruge den, når behovet opstår.
Den bedste løsning er derfor ikke nødvendigvis det største batteri, men det batteri, der passer bedst til dit forbrug. Et batteri, som bliver opladet og afladet dagligt, giver typisk den bedste økonomi.
Mange tror, at flere solpaneler automatisk giver en bedre investering. Så enkelt er det sjældent.
Et anlæg, der producerer langt mere strøm, end du selv kan bruge, betyder ofte, at en stor del af strømmen bliver solgt til elnettet til en lavere pris, end den ville have haft som egetforbrug.
Omvendt kan et for lille anlæg betyde, at du fortsat køber unødvendigt meget strøm fra elnettet.
Derfor arbejder vi altid efter den rette balance, hvor størstedelen af produktionen bliver brugt i boligen, samtidig med at investeringen holdes på et fornuftigt niveau.
Et solcelleanlæg skal ikke kun passe til dit behov i dag.
Planlægger du at købe en elbil, installere en varmepumpe eller udvide boligen i de kommende år, bør det tænkes ind allerede fra starten.
Vi dimensionerer derfor ofte anlægget, så det senere kan udvides med flere solpaneler eller et større batteri. Samtidig vælger vi en inverter, der understøtter fremtidige udvidelser.
Det kan sammenlignes med at bygge et hus med et fundament, der kan bære en ekstra etage. Du får fleksibilitet til at udvikle anlægget uden at skulle begynde forfra.
Når vi taler om de fire grundelementer, handler det ikke om teori. Det handler om at skabe et solcelleanlæg, der passer til din bolig, dit forbrug og dine fremtidsplaner.
Ved at kombinere dit elforbrug, dit forbrugsmønster, boligens største strømslugere og dine planer for fremtiden kan vi sammensætte en løsning, der giver en høj selvforbrugsgrad, en attraktiv tilbagebetalingstid og mulighed for at vokse sammen med dine behov.
Det er den tilgang, vi hos Arnstrøm kalder energi gjort intelligent.
Dato:
20.10.2025
Læsetid:
4 min.
Emne:
Solcelleanlæg
Få et overblik over nogle af de spørgsmål, som vi oftest får i vores FAQ sektion.
Solceller er en bæredygtig og økonomisk investering. De kan reducere dine elregninger markant, samtidig med at de øger din boligs værdi. Derudover bidrager du til den grønne omstilling og reducerer din CO₂-udledning.
Prisen afhænger af størrelse, type og installation. Et typisk anlæg til en almindelig husstand koster mellem 60.000 og 130.000 kr. inkl. montering. Vi tilbyder gerne et uforpligtende tilbud baseret på dine behov.
Tilbagebetalingstiden varierer afhængigt af dit elforbrug, anlæggets størrelse og elpriserne. I gennemsnit ligger tilbagebetalingstiden på 7–10 år. Derefter har du stort set gratis strøm i resten af anlæggets levetid, som ofte er 25+ år.
Der findes typisk fradrag via håndværkerfradraget (servicefradrag), men tilskud varierer og afhænger af politiske tiltag. Vi hjælper dig med at undersøge dine aktuelle muligheder.
Solceller kræver minimal vedligeholdelse. Et årligt tjek og eventuel rengøring er som regel nok. De har ingen bevægelige dele og er derfor meget driftssikre.
Ja, men i mindre mængder. Solceller producerer mest strøm i forår og sommer, men selv i overskyet vejr og om vinteren genereres der stadig energi.
Normalt ikke, hvis anlægget placeres på taget og følger lokalplanens bestemmelser. Dog kan visse kommuner kræve tilladelse – især i bevaringsværdige områder. Vi undersøger det for dig i forbindelse med dit projekt.
Det er enkelt – kontakt os via formularen herover, og vi vender hurtigt tilbage med rådgivning og et konkret tilbud, der passer til dit behov og din bolig.